Eksportportalen – din online adgang til internationale indkøbere

Eksportportalen – din online adgang til internationale indkøbere
Organic Denmark ønsker at hjælpe endnu mere med at øge den økologiske eksport til udlandet! 

Alle eksportparate medlemmer af Økologisk Landsforening har mulighed for at eksponere deres produkter via vores Eksportportal overfor internationale kæder og beslutningstagere. Her får indkøbere adgang til jeres produkter, informationer og til at komme direkte i kontakt med jer. Det er et fælles eksponeringsværktøj over for vores i alt 1.200 kontakter i udlandet.

Indkøbernes adfærd har ændret sig radikalt, og i dag søger de online, når de skal finde nye produkter og leverandører. Det er derfor afgørende, at økologiske fødevarer er søgbare, og at indkøberne har nem og samlet adgang til detaljerede og opdaterede produktinformationer.

Sådan kommer du med

Hvis du allerede har en company page (virksomhedsprofil) og produktsider, kan du oprette en konto eller logge ind på Eksportportalen, så du får adgang til at oprette, ændre og slette produkter.

Hvis du ikke har en company page, kan du stadig oprette en konto, men så starter vi med at oprette din company page, herefter får du adgang til at oprette dine produkter.

Login                   

Her finder du prislisten                    

Eksportportalen giver indkøberne én indgang til danske økologiske fødevareprodukter. Her kan de søge via:

  • Produkt
  • Produkt nøgleord 
  • Kategorier
  • Brands og virksomheder

Eksportportalen er for alle medlemmer af Økologisk Landsforening, der sælger økologiske produkter indenfor detail, food service, industri eller private label.


 
                   

Se eksempel på en virksomhed, der allerede er online                    

Det får du

Når I er online på Eksportportalen, får I vist jeres samlede økologiske produktsortiment, hvor hvert enkelt produkt præsenteres på sin egen side.

 

Her vises bl.a. produktbilleder, uddybende produktinformationer, kontaktmulighed samt link til jeres B2B webshop eller alternativt jeres hjemmeside, så indkøberen har mulighed for at bestille straks – eller komme i direkte kontakt med jer, mens interessen er ”varm”.

I får også jeres egen company page, som kun omhandler jeres virksomhed. Her vises bl.a. virksomhedsbeskrivelse, brand billeder, video, kontaktmulighed m.m

Sådan bliver dine produkter markedsført

Emailkampagner med tydelig call-to-action overfor 1.200 internationale indkøbere.
Ved de mange konkrete forespørgsler fra indkøberne sender vi links til relevante produkter.                                  

  • Sociale medier.
  • Typisk væsentlig højere Google ranking efter en periode.
  • I vores presse arbejde.
  • Ved messer og anden direkte aktivitet.
  • I vores møder med ministerier og ved andre officielle lejligheder.

Sådan øger du din succesrate

Formålet med Eksportportalen og aktiviteterne er at få indkøberne i kontakt med jer. Det betyder, at det er hos jer selve konverteringen sker.

Derfor er det vigtigt, at I gør det så nemt som muligt for indkøberen at bestille prøveordre eller komme i kontakt, så I ikke mister dem i kontakt punktet.

Dette kan du gøre:

  • Linke direkte til en side, hvor indkøberen kan bestille prøver.
  • Tydelig angivelse af kontaktperson og kontaktinformation. 
  • Sørge for, at der bliver svaret indenfor kort tid. Dvs. gerne indenfor den første time.
  • Skrive hvor hurtigt I normalt vender tilbage, så indkøberen ved, hvornår I vender retur. 
  • Opsætte en chat funktion på jeres e-commerce eller website.
  • Undgå kontaktformularer.
  • Samtidig er det vigtigt, at I får opdateret jeres produktinformationerne på Eksportportalen.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Tekniske spørgsmål omkring materialer og opsætning på Eksportportalen: 

Kontakt vores samarbejdspartner Upchannel på organicdenmark@upchannel.eu

Markeds- og eksportmæssige spørgsmål: Kontakt Dennis Hvam på dhv@okologi.dk