Generelle betingelser ved deltagelse på BioFach 2020

Generelle betingelser ved deltagelse på BioFach 2020

STØTTE FRA FØL

Vi har søgt støtte til projektet fra Fonden for Økologisk Landbrug, hvis formål bl.a. er at fremme den økologiske fødevareeksport. Projektets gennemførelse og prisniveau er derfor betinget af, at der bliver bevilget støtte fra fonden.

DE MINIMIS

Støtten er underlagt reglerne for De Minimis, og der bliver udsendt en De Minimis erklæring ved tilmelding, som skal udfyldes. For virksomheder, som ikke kan underskrive en De Minimis erklæring, gælder det, at de skal betale den reelle pris for standleje og standopbygning.

FAKTURERING

  • Depositum på 4.000 kr. bliver opkrævet ved tilmelding. Depositum bliver som udgangspunkt refunderet med mindre der skal foretages modregning (fx af køl, transport).
  • Messen opkræver et obligatorisk markedsføringsgebyr på 4.000 kr. Gebyret dækker bl.a. jeres registrering i det trykte udstillerkatalog såvel som onlineversionen på messens hjemmeside.
  • Fakturering af virksomhedens udstillerandel samt obligatorisk markedsføringsgebyr vil finde sted 3 måneder før messens start.
  • Leje af kølere og andet udstyr er bindende og følger leverandørens afbestillingsregler. Fakturering af dette vil ske umiddelbart efter messen.
  • Organic Denmark og Bio Aus Dänemark hæfter ikke for fejl i oplyste priser fra eksterne leverandører.

AFBESTILLING

  • Afbestilling af en stand kan kun ske skriftligt.
  • Depositum vil ikke blive refunderet ved afbestilling af standen, da det skal dække forberedelse og administration.
  • Messens obligatoriske markedsføringsgebyr refunderes ligeledes ikke, såfremt det er afholdt på afbestillingstidspunktet og ikke kan overtages af en anden virksomhed, der træder i stedet.
  • Ved afbestilling af en stand indtil 3 måneder før messens start, refunderes den fulde udstillerandel.
  • Ved afbestilling af en stand mindre end 3 måneder før messens start, refunderes halvdelen af udstillerandelen, medmindre en anden virksomhed træder i stedet.
  • Ved afbestilling mindre end 2 måneder før messens start, opkræves den fulde udstillerandel, medmindre en anden virksomhed træder i stedet.

100% ØKOLOGI

På fællesstanden må der KUN udstilles økologiske fødevarer.